At se sin frygt i øjnene og udvikle de mentale evner til at presse sig ud af sin komfort zone er dybt integreret i alle dele af NSP træning, uanset om vi slås, løber eller styrketræner. Vi fucker ikke rundt med overfladisk symptom behandling og hurtige ‘quick fix’ løsninger, men arbejder med problemerne som de er.
Én af de største udfordringer, for stort set alle mennesker, er frygt. Når man ikke forstår og ikke har redskaber til at se sin frygt i øjnene, vil man altid være styret på godt og ondt, af denne usynlige kraft, som har rod helt tilbage til vi tog det første åndedræt – og måske endda før det.
Hvad vil det sige at se sin frygt i øjnene?
Frygt er i bund og grund en aktivering af det sympatiske nervesystem, som prøver at holde os i live og beskytte os fra trusler. Frygt er en respons på en stressfaktor – intet andet. Det er altså en vigtig funktion, som har til formål at sikre vores overlevelse.
I nogle situationer er det vigtigt at reagere på frygten, f.eks. hvis der står en tiger foran én og vores liv er på spil. I dag lever vi dog i et samfund, hvor vi (heldigvis) sjældent står overfor en livstruende fare og så bliver frygtmekanismen mere en forhindring for os end det er en reel hjælp.
At se sin frygt i øjnene betyder, at vi lader kroppen mærke dette respons uden at flygte fra dét, der har aktiveret frygtresponset. I stedet finder vi en måde at håndtere frygten på, så den ikke får lov at styre vores valg.
Hvor stammer frygten fra?
Når man taler om at se sin frygt i øjnene er det ofte forbundet med at ’mande’ sig op, tage sig sammen eller presse sig selv ud af sin komfort zone. Dette er alt sammen godt, men til en vis grænse. Det kræver en lang proces for at nå dertil, hvor man skal vende sig til ubehagelige ting, smage anderledes mad, rejse alene eller slå tilbage i skolegården. Der er tale om mange små handlinger, der i den sidste ende gør sindet i stand til at presse sig selv lidt mere.
Problemet er at nervesystem fejlfortolker trusler, fordi vi som mennesker måske har oplevet ubehagelige ting i løbet af vores opvækst, som f.eks. vold og mishandling fra andre mennesker. Disse situationer kan sætte sig som angst for mennesker, når de oplever lignende situationer i deres fremtidige liv. Nervesystemet kan ikke tales til fornuft og vi kan ikke igennem rationel og logiske tankeprocesser overbevise det om at eksempelvis store menneskemængder eller fodtrin ikke er farlige. Nervesystemets følger nemlig ikke denne rationelle logik.
Nervesystemets logik fungerer nemlig således:
- Nervesystemet oplever noget ubehageligt og registrerer det som en trussel.
- Starter og gemmer et respons på denne situation.
- Hver gang vi i fremtiden møder en lignende situation, tænder dette respons automatisk.
- Nu kan vi i fremtiden handle hurtigt og effektivt på netop denne trussel.
Denne proces vil ske automatisk, indtil nervesystemet lærer at situationen ikke er farlig mere. Derfor er det lige meget hvad vi fortæller os selv, det handler om at skabe og programmere nye signaler ind i nervesystemet, så det reagerer konstruktivt og fornuftigt på de situationer vi nu udsætter os selv for.
Flygter du fra din frygt?
Når et menneske vokser op, bliver nervesystemet løbende mødt med erfaringer og udfordringer, der lærer det, at de ubehagelige situationer man har oplevet som barn, ikke er en trussel længere. Oftest er det dog ikke alle trusselidentificerende programmer i nervesystemet, som bliver ændret, der betyder at de fleste mennesker vil have en flig af fortiden gemt i deres nervesystem, der kan dukke op på uheldige tidspunkter.
Grunden til at disse signaler fra fortiden får lov at blive, er fordi mange desværre får mulighed for at fjerne sig, når de møder deres frygt. Det er jo i sig selv fornuftigt nok, at vi finder de veje med mindst mulige forhindringer, men problemet er, at de mere udfordrende veje, som vi søger at undgå, ofte fører til en større udvikling og forståelse af os selv og hvad vi er i stand til.
Når vi ikke bevæger os ud på disse udfordrende veje og kommer udenfor vores komfort zone, udvikler vi ikke evnen til at se vores frygt i øjnene. Vi lærer simpelthen ikke de redskaber der skal til for at håndtere frygten, og når vi så møder en stor forhindring, er vi tvunget til at gå uden om, selvom vi med vores fornuft ved at vi er nød til at overkomme den.
De typiske og mest kendte tegn i nutidens Danmark på, at man ikke har lært redskaberne til at se sin frygt i øjnene er:
- Stress
- Angst
- Ukontrolleret vrede og aggression
- Depression
- PTSD
- Ensomhed
Skal jeg altid konfrontere min frygt?
Nogle konfronterer deres frygt for at blive stærkere, fordi nervesystemet får lov til at lære, at frygten egentlig ikke var så farlig som først antaget.
Andre konfronterer deres frygt, men ender med at få frygten som et traume de ikke kan give slip på, fordi de har presset nervesystemet udover det som er sundt i forhold til den enkeltes mentale robusthed og redskaber.
Disse traumer kan man bære med sig hele livet og de kan ligge helt tilbage fra barndommen, men også fra ekstreme oplevelser som ulykker og krig. Det er disse programmer, jeg nævner i begyndelsen af indlægget, som en flig af fortiden.
Et traume er den ekstreme oplevelse, men det er de samme mekanismer ved små oplevelser, som virker ubetydelige i det store billede som f.eks. hvis man blev drillet i badet, fordi man havde en lille tissemand eller er for tyk. Går man ind og presser nervesystemet derud hvor det bliver til et traume, er det aldrig sundt. Kunsten er at tage små skridt, langsomt genskabe et sundt nervesystem og hele vejen være i kontrol over nervesystemet.
I NSP træning er det netop denne proces vi gennemgår. Vi lærer at snakke til nervesystemet for at fortælle det, at alt er OK i en given situation og på den måde kan vi lære at se vores frygt i øjnene. Det betyder at evnen til at presse sig ud af sin komfort zone og se sin frygt i øjnene ikke er noget der bare sker, fordi man nosser sig sammen. Det er en konkret udvikling, hvor man tager et skridt ad gangen og lærer at sænke frygtresponset, så man dermed kan tage et skridt man måske ikke kunne før.
Hvordan foregår det i praksis?
Nedenunder kan du se en video fra et krigertrænings hold, hvor vi ugentligt træner redskaber til at udfordre nervesystemet, se vores frygt i øjnene og give slip på frygtens kontrol over os. Der er mange måder at gøre det på, hvor krigertræning er én måde. Typisk er personlig træning dog en bedre løsning, hvis man kan arbejde med specifikke udfordringer som:
- At performe foran mange mennesker
- Blive en bedre leder
- Overkomme frygt og stress som iværksætter
- Genoptræning efter ulykke
- PTSD og Angst
