.png){kind=logo}
Menneskets adfærd er direkte forbundet med aktivering af ca. 82 milliarder neuroner i det centrale nervesystem, det vil sige hjernen og rygsøjlen. Samtidigt er der også signaler i resten af nervesystemet. Tilsammen betyder det, at nervesystemet styrer alt fra tanker og følelser (det kunne man også kalde underbevidstheden), til bevægelse af muskler. Der sker altså uendeligt meget i vores nervesystem, før vi gør, som vi gør.
Når det er rigtigt, har vi så en fri vilje?...
Selvfølgelig har vi det. Spørgsmålet er hvor meget?
Og endnu bedre, hvordan får vi mere fri vilje?
Det vil sige, hvordan bliver vi bedre til at bruge vores vilje til at skabe varige forandringer?
Når jeg spørger, om mennesket har en fri vilje, er det ikke en filosofisk diskussion om himmel og jord, skæbne, gud og mange andre ting. Det er et spørgsmål om, at vi som mennesker ønsker at komme steder hen, der giver livet mening, uanset hvem du er. Hvordan kommer du derhen hurtigst muligt og mest effektivt? Skal du gå og søge tilfældigt på må og få for at finde meningen med dit liv? Eller kan du skabe en systematisk proces, der sikrer, at du kan skabe konstant og bevidst fremgang?
De fleste har haft mål og drømme, der aldrig er blevet til noget. De har prøvet at skabe forandring og oplevet at falde tilbage til start igen, gang på gang. Så når jeg påstår, at den frie vilje er vores største forhindring for adfærdsforandring, hvad mener jeg så?
Hvad mener jeg med, at vi kan få mere fri vilje?
Hvad betyder det?
Det betyder kort sagt, at det jeg gerne vil også bliver til virkelighed.
Så hvordan kommer vi derhen?
Motiveret handling versus adfærd
For at forstå den frie vilje, skal vi skelne mellem handlinger og adfærd.
Mennesker kan gøre noget, hvis de er motiveret, imens de er motiveret. Vi vælger at gå på kur i en periode, for så at tabe 20 kg. Mange oplever dog, at de tager det hele på igen og måske mere til. Forandringen var altså ikke varig. Vi gjorde kun ting, så længe vi var motiveret.
Motiverede handlinger, kalder vi ikke adfærd.
Adfærd er det, vi gør uden at være motiveret. Små ting, der føles lette og som bare er en del af livet. Adfærd er direkte forbundet med nervesystemets overlevelsesrespons. Det vil sige, at alle handlinger, vi definerer som en del af vores adfærd, har en funktion i nervesystemet i forhold til at få os væk fra trusler og imod sikkerhed. Hver handling vil tilsammen have til formål at øge den generelle parasympatiske aktivering i nervesystemet. Det betyder, at vi kæmper, flygter eller fryser i forbindelse med sympatiske triggers og opsøger parasympatiske triggers.
Vores adfærd definerer vi i NSP-Træning, som den parasympatiske komfortzone. Det vil sige, at vi gør ting, der tænder det parasympatiske nervesystem og dermed føles godt. Det føles let og det er ikke noget, vi tænker over. Jo større parasympatiske respons, i forbindelse med de ting vi gør, jo mere er vi i sikkerhed. Når det er så svært at tabe sig varigt, er det fordi handlingerne, som er forbundet med at spise og tage på, føles som de letteste. Det vil sige, at de giver et stort parasympatisk respons i nervesystemet.
Vi kan også typisk forudse vores adfærd, når vi forudser stress påvirkninger. Det vil sige triggers, der tænder det sympatiske nervesystem, når vi er i overlevelse. Meget stress i løbet af ugen, giver typisk en meget forudsigelig adfærd i weekenden. Det kunne være i forbindelse med mad.
På trods af at vi alle kan nikke genkendende til disse eksempler, fordi vi har prøvet det i vores eget liv, ser vi os stadig som mennesker, der selv styrer vores liv. Altså at vi har en fri vilje. Som at det er et valg at spise kagen. Ja, det er et valg, men er det nu også det 100%? Det er altså en sandhed med modifikationer. Det kan være meget svært at skelne mellem en motiveret handling og en adfærdshandling.
I forbindelse med NSP-Træning er dette måske en af de største udfordringer.
Den frie vilje fjerner fokus fra det, vi kan ændre
Den neutrale stemme versus følestemmen
Konklusion - Har vi en fri vilje?
Comments