.png){kind=logo}
Hvordan omprogrammerer vi nervesystemet til at udvide vores parasympatiske komfortzone? Først har vi lært at sætte interne mål og er ved at skabe mening i rejsen. Mening betyder, at vi ikke arbejder med fornuften, men med dybe dele af mennesket, forbundet med overlevelse, følelser og tanker, der definerer os som menneske. Vi skal kontakte den del af os, der får livet til at give mening. I sidste ende for at opbygge en lang og sund karriere som leder og undgå, at livet stresser unødvendigt og gør os syge.
Nu bliver vi konkrete i forhold til, hvordan en omprogrammering ser ud. I dette tilfælde kigger vi på fixer-rollen. Vi kigger blandt andet på valget, som skal tages, hvis du vil ændre adfærd.
Det virker for alle andre roller og personlige udfordringer også: Lavt selvværd, føle sig bagud, perfektionisten, afbrydelser, utålmodighed, ordentlighed og kritikeren.
Lære at give slip på fixer-rollen, bede om hjælp og uddelegere
Anne er leder. Hun elsker sit job, men har svært ved at bede om hjælp. Hun er rigtig god til at fikse tingene, og hun tager typisk for mange opgaver ind. “Det er lettere at gøre det selv”, som hun siger.
Hendes interne mål:
Lære at give slip på fixer-rollen,
Lære at bede om hjælp
Lære at blive endnu bedre til at uddelegere
Først er det vigtigt at forstå, at vi tager fixer-rollen på os for vores egen skyld. Det vil sige, at når vi møder ubehag, det kan være i forbindelse med rod, som et andet menneske har lavet, så rydder vi op for at fjerne vores eget ubehag. Fixeren får det altså bedre ved at rydde op, det vil sige fixer-rollen hjælper med at tænde det parasympatiske nervesystem hos en selv. Typisk vil man have en idé om, at man har det bedre, når der er ryddet op. Den ide er forbundet med, at der nu er færre sympatiske triggers i omgivelserne, hvormed systemet er mere i sikkerhed.
Eksempel - Familiedynamik og konflikter
Når man bliver meget god til at fjerne sit eget ubehag, det vil sige skabe sikkerhed for sig selv, begynder andre at forvente, man gør det. Hvis ens datter spørger, om man vil køre hende i skole, så i stedet for at tage konflikten og møde ubehaget i at sige nej, siger fixeren ja, for på den måde at undgå ubehag. Det handler altså ikke om at gøre noget godt for sin datter, men om at fjerne sit eget ubehag, forbundet med en mulig konflikt. Problemet med fixeren opstår altså, når man automatisk prøver at fjerne ubehaget i sig selv, i stedet for at sætte en sund grænse. En sund grænse der så betyder, at man ikke fixer alt. Hvor ens omgivelser ikke længere forventer, at man fixer alt. Hvor man så begynder at kunne vælge, hvad der er vigtigt at bruge sin tid på? Hvilke problemer skal fixes og hvilke skal uddelegeres?
Så primært handler fixeren og andre roller altid om sikkerhed. Det vil sige så meget parasympatisk aktivering og så lidt sympatisk aktivering som muligt, for personen der påtager sig den rolle.
Mennesket er et flokdyr. Vi har brug for hinanden. Samtidigt er vi også hinandens værste fjender. Det giver en svær dynamik i nervesystemet, hvor mennesker, der ikke er farlige, pludselig bliver vurderet som farlige på grund af en programmering i nervesystemet. Har man f.eks. oplevet at blive grinet af, udstillet eller afvist som barn, i forbindelse med f.eks. at spørge om hjælp, så er alene tanken om at gøre det en intern trigger, der tænder et stort sympatisk respons.
Det betyder, at for barnet er det sikkert at lade være med at bede om hjælp. Nu er der mindre fare. Nu har barnet det godt. Så Fixer-rollen, der ikke beder om hjælp, er i bund og grund den måde, vi har lært at få nervesystemet i sikkerhed på. Hvis man har svært ved at fejle, og har været det gennem hele sit liv, vil en fixer-rolle kunne gå ind, så der ikke sker fejl i første omgang. Simpelthen fixe problemet før det opstår. Grundet ens ekspertise og evne til at fixe, kan man effektivt fjerne ubehaget i at fejle.
Det positive tilvalg af ubehag
Øvelse 1 - Hvilket ubehag skal du tilvælge?
Øvelse 2 - Hvornår kommer du til at møde ubehaget?
Øvelse 3 - Ekspandere følelsen ud på dit liv og fremtid
Øvelse 4 - Stop reaktionskæden og anerkend følelser som signaler i nervesystemet
Comments