.png){kind=logo}
Hej-effekten er en kommunikativ udfordring, der fundamentalt styrer måden, vi mennesker finder sammen på som flokdyr og skaber kulturer. Denne proces sker ubevidst og er forbundet med nogle af menneskets dybeste udfordringer i forbindelse med at finde vej i livet. På en arbejdsplads kan det medføre opbyggende såvel som nedbrydende kulturer. Det psykiske arbejdsmiljø, hvorvidt vi bliver syge med stress eller ej, hvor godt vi præsterer og fungerer som et hold, er altsammen styret og grundlagt af hej-effekten.
Hvem kan en arbejdsplads rumme?
Tiltrækker arbejdspladsen mennesker, der er sunde for fællesskabet?
Er arbejde et positivt tilvalg eller er det noget, man gør udelukkende for at tjene penge og overleve?
Præstere folk som individer eller hold?
Hvor godt lærer og udvikler medarbejdere sig?
Forstår du som leder hej-effekten, kan du, med effektive og målrettede indgreb, gå ind og påvirke din arbejdsplads på mange måder. Vi vil senere kigge på, hvad du præcis kan gøre, men først er det vigtigt at forstå, hvad der ligger bag det hele. Du vil også i processen få en dybere indsigt i, hvorfor du gør, som du gør og dermed være eller blive i stand til at udvikle dig som menneske og leder.
Hej-effekten er bygget på nervesystemets programmering
For at forstå hej-effekten, skal vi forstå, hvordan nervesystemet fungerer. Senere kommer jeg til at forklare selve hej-effekten, men først skal vi forstå nervesystemet og specielt trigger begrebet. Du kan læse meget mere om de forskellige elementer, jeg beskriver på min blog. Jeg har forsøgt at lave en komprimeret udgave, så du kun får det vigtigste at vide, for at kunne forstå hej-effekten.
Menneskets adfærd er styret af eksterne og interne triggers af nervesystemet - specielt forbundet med andre mennesker. En ekstern trigger er et sanseindtryk, der altid påvirker det sensoriske nervesystem. Det kunne være høje lyde fra andre mennesker. Lydene bliver altid, som det første, oversat i nervesystemet som sikre eller farlige. Når en lyd bliver vurderet som farlig, tænder det sympatiske nervesystem. Det betyder, at alle signaler, der ikke hjælper med overlevelse, bliver nedreguleret til fordel for dem, der gør.
Det sympatiske respons har altså en adfærdsregulerende mekanisme, der styrer os som mennesker. Og fordi vi ikke er bevidste og har haft kontrol over den programmering, kan alle sanseindtryk potentielt blive oversat som farlige, uden grund. Når det sker på en arbejdsplads, og det gør det, fordi vi er mennesker, medfører det en række dynamikker.
OBS! Den fri vilje og adfærd
Overlevelses strategierne alle mennesker bruger
Hvorfor er det vigtigt, at vi fungerer sådan?
Flokdyret er afhængige af hinanden
Problemet
Næste:
Comments