Reaktionskæderne i nervesystemet

Serie - Alt du skal vide om hjernen del 2

Hvis nervesystemet har lært, at synet (ekstern trigger) af en tiger er farligt, tændes det sympatiske nervesystem. Det sympatiske nervesystem sætter nu gang i en reaktionskæde af signaler i nervesystemet, der tilsammen hjælper os med at overleve truslen. Det motoriske nervesystem aktiverer muskler til at løbe eller slås med, vores sanser fokuserer ind på trusler, vi får f.eks. tunnelsyn, hjertet slår hurtigere på grund af signaler ned til hjertet.

Samtidigt påvirker det også føle- og tankefunktionerne i CNS. Det kalder vi CNS reaktionskæder, som du kan se i figuren ovenfor. Enten er kæden startet af en ekstern eller en intern trigger. Den eksterne reaktionskæde deler vi med de andre dyr, og den interne reaktionkæde er unik for mennesker.

Den eksterne triggers reaktionskæde

1. Ekstern trigger (det sensoriske nervesystem) oversættes af CNS til farligt (sympatisk) eller sikkert (parasympatisk) alt efter nervesystemets programmering.

2. Tændes det sympatiske nervesystem, opstår der ubehagelige følelser, tændes det parasympatiske nervesystem, opstår behagelige følelser.

3. Ubehagelige følelser tænder nu tanker forbundet med det ubehag, og vores nervesystem fokuserer på kamp, flugt eller frys i forbindelse med truslen. Alt efter den enkeltes nervesystems programmering vil kampreaktioner opstå i forbindelse med nogle triggers, hvor frys-reaktioner er forbundet med andre eksterne triggers.  Behagelige følelser tænder tanker forbundet med at komme hen til sikkerhed. Det kunne være stort fokus på mad eller alkohol alt efter hvilke parasympatiske triggers, der er installeret i nervesystemet.

Den interne triggers reaktionskæde

1. En tanke er blevet programmeret ind i nervesystemet som en intern trigger, der aktiverer enten det sympatiske eller parasympatiske respons.

2. Alt efter reaktionen i det autonome nervesystem, aktiveres ubehagelige eller behagelige følelser.

3. Følelserne tænder nu flere tanker.

Den interne trigger-cirkel

Når tanker er blevet installeret som interne triggers i nervesystemet, har de en selvforstærkende effekt, hvor overlevelse, følelser og tanker aktiverer hinanden. Det kalder vi den interne trigger-cirkel. Det eneste problem med tanker er ikke tanken i sig selv, men hvorvidt tanken er en intern trigger eller ej.

Tankemylder, tvangstanker, svært ved at give slip på alle former for tanker, men også vrede og følelser, er allesammen eksempler på den interne reaktionskæde. At tænke på selvmord er ikke et problem, det gør mange mennesker uden det nogensinde bliver virkelighed, og rent faktisk skal tages seriøst. Men hvis tanken om selvmord trigger et overlevelsesrespons, begynder nervesystemet at reagere på den interne trigger, hvilket så kan sætte gang i en masse reaktioner forbundet med overlevelse, følelser og flere tanker.

Det er vigtigt at forstå, at reaktionskæden er drevet af overlevelse, hvilket betyder, at systemet er nødt til at fokusere på truslen. Er der en tiger i rummet, kan vi ikke bare ignorere den. 

Derfor kan vi ikke bare stoppe tankemylder - med mindre vi forstår nervesystemets reaktionskæde og kan omprogrammere de eksterne og interne triggers.

Sympatisk aktivering = ubehag

Alle følelser er altså forbundet med et sympatisk eller parasympatisk signal. Når vi møder “svære” følelser, betyder det, at følelsen er forbundet med et så stort sympatisk respons, at nervesystemet tror, du er i reel fare. Samtidigt kan følelsen i sig selv også være en intern trigger, hvormed bare oplevelsen af følelsen kan starte en unødvendig reaktionskæde og sætte gang i den interne trigger-cirkel. 

Jeg har flere klienter, som er vant til at agere og gøre meget, både privat og på arbejde.

De har fx. skabt store virksomheder eller er blevet et omdrejningspunkt i familien som en, der fikser og hjælper alle andre. For dem kan træthed være en intern trigger, hvormed de har svært ved at restituere. Det at sidde stille kan være en kæmpe intern trigger, der tænder følelser af dovenskab, og følelsen af dovenskab fører til tanker, der understreger, hvor doven man er, på trods af at virkeligheden siger noget andet. Helt objektivt er det meget tydeligt, at deres adfærd på ingen måder afspejler en, der er doven, men følelsen får stadigt lov at styre deres adfærd. Nu begynder tankerne om, at “man er doven” at forstærke overlevelsesresponset, hvormed vi bliver “fanget” af ubehaget og slet ikke kan sidde stille.

Samtidigt kan det være nødvendigt at sidde stille, for at det parasympatiske nervesystem kan aktiveres, og vi kan restituere, hvis vi arbejder meget. 

Nu lever mennesket i et svært dilemma, hvor følelserne af dovenskab fører til mere og mere sympatisk aktivering, samtidigt med at der er en grundlæggende modstand imod at restituere, sidde stille, holde pauser, slappe af, hvilket så øger det sympatiske respons endnu mere.

Tanker

Følelser er et resultat af triggeren, som aktiverer overlevelsesresponset. Vi vælger altså ikke følelser, det er noget, der sker som en del af reaktionskæden. Tanker forbundet med de følelser er derfor heller ikke et valg, og noget der “bare” sker. De fleste mennesker tænker på sig selv som rationelle og i stand til at tage fornuftige valg, hvilket er rigtigt i et eller andet omfang, afhængigt af den sympatiske og parasympatiske balance.

Jo større det sympatiske respons er, jo mere mister vi kontrol over alt, hvad der foregår i nervesystemet, fordi det gør sig klar til fysisk overlevelse. Det gælder også følelser og tanker. I NSP-Træning kalder vi tankerne, som vi ikke har kontrol over, for følestemmen.

Det vil sige en indre stemme, der kommer som reaktion på følelserne nedenunder.

De tanker, vi har kontrol over, kalder vi for den neutrale stemme.

Vi deler altså tanker ind i to, dem vi kan kontrollere og dem, vi ikke kan.